Med modelægen Baumann og hans ven Pram som repræsentanter for bourgeoisiet og alfonsen Ibald og hans skøge Elise som repræsentanter for proletariatet tegnes i arabesker et portræt af en storby og et samfund på vej mod opløsning. Manglen på stabilitet og meningsløsheden fremhæves ved ikke at skildre sammenhænge men i stedet at skildre nuet i groteske, grelle ekspressionistiske billeder